mandag den 23. februar 2015

Smag på Kirgisistan - Globalweekend på Rønde Efterskole


En flok 7. og 8. klasseselever prøvede fredag til lørdag 24 timers efterskoleliv og Global Iværksætter i et lidt komprimeret format. Fredag aften blev der "Smagt på Kirgisistan" i både konkret og overført betydning. Først var der oplæg om det bjergrige land i Centralasien, som ingen af dem havde hørt ret meget om, inden de kom til Rønde Efterskole for første gang. Derefter var der et lille opgaveløb og "Smage-Føle-Kims-Leg", hvor der blev rørt ved filt og smagt på dild med lidt blandede ansigtsudtryk til følge. Efter programmet blev der hygget med X-factor inden sengetid. 
Der bliver bygget et hus, der desværre ikke var vandtæt, da regntiden kom :( 

Lørdag var der U-landsløb, hvor der blev bygget små mere eller mindre vandtætte hytter, hentet vand ved brønden, lavet drama og meget mere. Globaldeltagerne lavede som afslutning på weekenden en kampagnevideo til fordel for projektet i Kirgisistan og viste dermed, at de på alle måder er værdige Global Iværksætterelever, hvis de skulle få lyst til at prøve det rigtigt på Rønde Efterskole i fremtiden. 

Billeder fra weekenden kan ses på Rønde Efterskoles facebookside :) 


Deltagerne laver SOS på U-landsløbet 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar