tirsdag den 19. november 2013

Julen er begyndt på Global Iværksætter

I dag har vi været ude i grupper, rundt omkring i Rønde for at dele flyers ud. På de cirka 1000 flyers, reklamer vi for ”sælg din arbejdskraft”, som går ud på,at vi bruger vores kræfter til at arbejde hos folk i Rønde til 75 kroner i timen. Vi tilbyder f.eks. at vaske biler, vinduer eller at oprette Facebook-profiler til de ældre som gerne vil holde øje med deres børnebørn. Sælg din arbejdskraft er en del af vores ”Humanitære dage”, som foregår torsdag og fredag næste uge. Udover sælg at din arbejdskraft, er alle eleverne på efterskolen inddelt i nogle juleværksteder, hvor vi laver juleting som vi sælger om fredagen. Alle pengene går til børnehjemmet i Kirgisistan. Lige nu er vi i fuld gang med at lave ler-julepynt til høj musik. Der bliver sunget, arbejdet og skabt en supergod og hyggelig stemning.


Skrevet af Maria Louise Brøchner