fredag den 12. december 2014

Status på år 2014 – 48.000 kroner indsamlet

Idet vi er omkring en uge fra juleferien, har vi haft Global Iværksætter-linjefaget i ca. 5 måneder. Nu er det på tide, at der bliver samlet op på vores afholdte projekter og fortjenesten derfra. For det er jo det, vi laver her på Global;  vi får en ide´, stabler den via samarbejde og gejst på benene, for dermed at samle penge til børn på børnehjemmet i Kirgisistan.    
-          
     Fredagscafe afholdt, med cookies, kakao og underholdning.
-         
      Filmaften. Film blev vist i foredragssalen her på skolen med mulighed for køb af sodavand og popcorn.
-         
      Uddeling af Verdens Bedste Nyheder: Her var vi tidligt oppe en fredag for at uddele flyers og juice for Verdens Bedste Nyheder på bl.a. folkeskolen og busterminalen her i Rønde.
-         
      Sælg din arbejdskraft var et projekt, hvor vi fra Global blev fordelt i hold på 2 eller 3 for at tage ud til dem, der her i byen havde brug for en ekstra hånd. Heriblandt hjælp til flytning, ukrudt og rengøring hos bl.a. ældre damer.
-         
            Flaskeindsamling: Vi havde på forhånd annonceret vores pantindsamling ved at smide flyers i postkasser her i Rønde. Vi gik ud i regnvejr for at indsamle flaskerne og endte også med at gå fra dør til dør og spørge efter pant. 
-          
      Sponsorløb: Dette projekt var arrangeret af lærerne og omfattede ALLE elever på hele skolen – vi skulle på en time cykle en vis rute så mange gange som overhovedet muligt, for dermed at indkræve beløb fra egne sponsorer.     
-           
      Store legedag + loppemarked: Store Legedag blev sammen med loppemarked en stor succes. En hel del børn mødte glade og spændte op til både hoppeborg og diskotek, mens loppemarkedet med indsamlede sager samtidig også blev afviklet, til glæde for forældre og ældre søskende.
-          
      Uddeling af kalender/brochurer: Vi har uddelt kalendere for en politiker og derudover også brochurer for højskolen. 
-           
       Humanitære dage: Vi har afholdt såkaldte ”Humanitære dage” for ALLE elever. Der var forskellige værksteder med henholdsvis juledekorationer, kunsthåndværk, konfekt, bagning, julekor osv. man kunne melde sig på. De forskellige produkter vi så producerede, blev enten solgt på julemarkedet i forbindelse med forældresamtaler og der blev sunget julesange og indsamlet foran fakta!

I alt har Global Iværksætter formået at indsamle omkring 48.000 kr.

I løbet af det næste halve år, kan I se frem til andre gode projekter. Bl.a. bedsteforældrebanko d. 6. februar og Restaurant Aften den 13. marts.


Glædelig jul J