tirsdag den 26. august 2014

Global Iværksætter 14/15 er i luften


Global Iværksætter-linjen på Rønde Efterskole bruger hvert år en masse tid på, at eleverne lærer noget om projektledelse i praksis.  I små projektgrupper skal eleverne lave pengeskabende arrangementer eller oplysningsevents om Global Iværksætters formål: at indsamle penge til en organisation i Kirgisistan, der arbejder for at forbedre levevilkårene for udsatte familier og gadebørn i Kirgisistan.

I år er der 25 elever på linjen, som er startet med stort engagement og idérigdom ift. projektarbejdet. Indenfor de næste par uger er der således fredagscafé, filmaften og loppemarked på programmet på efterskolen. – Blot for at nævne nogle af de projekter, som allerede er i støbeskeen.

Her på bloggen kan man følge med i aktiviteterne på Global Iværksætter 14/15. Man kan desuden læse om sidste års Global Iværksætter, hvis man læser nedad på bloggen.


Skriv din mailadresse på ”Follow by e-mail” nederst til højre på bloggen, hvis du vil have en mail, hver gang, at der er nyt blog-indlæg. 

Du kan også følge Global Iværksætter på Instagram: @globalronde 


1 kommentar:

  1. Det bliver spændende at følge dette års globale iværksættere - rekorden for indsamling af penge er over kr. 110.000,- God arbejdslyst :-)

    SvarSlet