mandag den 10. februar 2014

Bedsteforældre, banko og en masse hygge!


Fredag før vinterferien bød Global Iværksætter bedsteforældre til alle elever på skolen velkommen til banko til fordel  for projektet i Kirgistan. Omtrent 120 bedsteforældre tog imod invitationen og det blev en hyggelig eftermiddag, der udover bankospil også indeholdt foredrag og film om skolen og Global Iværksætters projekt i Kirgistan.

Styregruppen for projektet (Simone, Matilde, Pernille W, Simon F og Sofie R) havde planlagt dagen ned til mindste detalje og der var blevet brugt mange timer på forberedelserne både i timerne og i fritiden. 


Mange gæster roste arrangementet, der i alt indtjente 5827 kroner på kaffe, kage og bankoplader. Vi siger mange tak for støtten og opbakningen til projektet. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar