tirsdag den 21. januar 2014

Nyt år - nye projekter


Lige før jul blev de nye projektgrupper skudt i gang, og grupperne arbejder allerede med glæde og entusiasme på deres projekter. Nedenfor kan I se de forskellige grupper og lidt om hvad de laver.

Fundraising 
- Line, Pernille S, Marie, Liv
Fundraising arbejder med at samle penge ind hos forskellige firmaer og fonde vha. bl.a. at søge om penge hos forskellige fonde og firmaer, der måske kunne have interesse i Kirgisistan-projektet. Til gengæld arbejder gruppen på at tilbyde foredrag holdt af globals elever, efter vi har været til Kirgisistan. Gruppen har allerede fået tilsagn om 5000 kroner fra 2 Ys Mensgrupper. 


Bedsteforældredag 
- Pernille W, Matilde, Sofie R, Simon Fritz og Simone
Gruppen, der står for at planlægge bedsteforældredagen, som finder sted d. 7. februar, er indtil videre i fuld gang med at fastlægge program og få aftaler på plads med køkkenet. Vi håber på at rigtig mange af skolens elevers bedsteforældre har lyst til at komme at besøge os på dagen, der bl.a. kommer til at bestå af rundvisninger og banko.

Store legedag 
- Jacob H, Jacob MC, Caroline, Henriette, Louisa
Denne gruppe fortsætter med at arbejde med det succesfulde arrangement ”Store Legedag”, som tidligere har været et stort hit for byens børn og forældre. Arrangementet bliver holdt igen d. 23. februar, hvor vi håber på lidt bedre vejr end sidste gang. Ellers ser vi frem til en igen hyggelig dag med byens familier.

Pr 
- Sofie T og Karoline F
PR-gruppen arbejder med mange forskellige ting bl.a. at tage billeder til Instagram, skrive blogindlæg og lave andre former for reklamer for Global Iværksætter. PR har desuden planer om, at lave en musikvideo til humanitærsangen, ved at benytte filmklip og billeder af globals elever for at udbrede budskabet om Global Iværksætter.

Loppemarked 
- Trine, Matt, Maria
Gruppen loppemarked er ved at udvikle ideen om at holde et loppemarked i skolens teatersal, hvor skolens elever indsamler ting til salg for loppemarkedets gæster. De er også ved at undersøge muligheden for at lave reklame i byen fx via plakater. 

Kiosk 
- Aja, Ea, Kasper, Emma Frisk og Emma Kirstine
Kioskgruppen arbejder som en fortsættelse af den tidligere gruppe ”Kiosk-kage-vaffel”. Gruppen har planer om at åbne boden for skolens elever nogle tirsdage og torsdage, og ellers vil den stå åben for gæster ved sportsstævner. Lige nu arbejder gruppen bl.a. med at fastsætte budget.


Af: Sofie Thomsen
Fotos: Karoline Fodgaard Hansen 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar