Global Iværksætter er i skrivende stund på
linjefagstur i København. Udsattes vilkår og frivillighed har været
hovedpunkterne i programmet onsdag og torsdag. Turens første programpunkt var
byvandring på Vesterbro med en tidligere hjemløs, hvor vi bl.a. kom forbi fixerrum,
Mændenes Hjem, åbenlys narkohandel og besøgte et værested for grønlændere. Torsdag
formiddag fortalte Vibeke Lind fra Kirkens Korshær om Korshærens arbejde med
udsatte mennesker i København. ”Vi er ikke noget behandlingssted, men vi
behandler folk ordentligt” var et af hendes udtryk om arbejdet blandt Korshærens
brugere. Efter foredraget leverede Global Iværksætter en flot indsats med at
flette i alt 100 armbånd, som skal sælges i Tivoli til jul til fordel for Kirkens
Korshær. Hvert armbånd sælges for 25 kroner, så vi fik stor ros for vores
hjælp, der jo så i alt vil indbringe 2500 kroner. Torsdag eftermiddag besøgte
vi Café K, som bl.a. drives af KFUM/K i Danmark, hvor vi hørte et oplæg fra en
tidligere Global Iværksætter; Louise Villadsen
Nielsen. Louise studerer katestrofe- og risikomanagement og er lige pt. i
praktik ved FNs fødevareprogram i København. Louise har en stor faglig viden om
bl.a. NGO (non-governmental organisations), katastrofer, humanitært
udviklingsarbejde og meget meget mere. Louise fortalte, at hendes tur til CPC i
Kirgistan i 2007 var det, der startede hendes interesse for området og har
gjort, at hun har valgt den karriere, hun er i fuld gang med. Der blev lyttet
med stor interesse til oplægget. Efter alle de faglige inputs blev der torsdag
aften leget på livet løs, da eleverne havde arrangeret underholdning for
hinanden. Phew….sikke en dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar